Beskrivelse
Dokumentation af hvilke services der udbydes for nuværende, og hvilke der skal udbydes fremover (typisk som webservices).
Rationale
Services skal være vebeskrevet både forretningsmæssigt og teknisk. En serviceoversigt eller et servicekatalog giver interne og eksterne aktører overblik over tilgængelige services.
Implikationer
Services kan både beskrives for forretningslaget (forretningsansvarlige, projektledere, forretningsarkitekter) og for teknologilaget (løsningsarkitekter og udviklere)
Servicebeskrivelsen kan med fordel have to dele:
1) En teknologi-uafhængig del, hvor servicen beskrives ud fra hvad den gør. Hvor der er tale om data, bør der være en semantisk beskrivelse. Dette kan også omfatte teknologi-uafhængige dele af en SLA (service level agreement).
2) En teknologi-afhængig del, hvor der findes detaljer om hvordan servicen er/bør blive implementeret. Dette kan omfatte integrationsmønstre, samt de teknologi-afhængige dele af en SLA (service level agreement).
Eksempler
Skat: Serviceoversigt / katalog (eIndkomst)
Retsinformation: Web service beskrivelse (Lex dania dokumenter)
Moderniseringsstyrelsen: Web service beskrivelse (SLS-Person)
Her er desuden et tænkt eksempel på en oversigt over en enkelt service (i dette tilfælde primært til internt brug):
TEKNISK SERVICE | HENT_BORGERSTAMDATA | REFERENCE TIL: |
---|---|---|
Beskrivelse | Henter borgerens stamdata i kunderegisteret. I samme søgning afgøres det, om kunden forefindes i GLR. Hvis CVR-nr. ikke findes, retuneres en tom værdi.Hvis en dato specificeres, hentes de stamdata der var gyldige på datoen.
Hvis ingen dato specificeres, hentes aktuelle stamdata. |
|
Input | KundeNøgleDato (Date) | B1. Forretningsobjekter |
Output | KundeStamdata | |
Fejl | UkendtKundeUgyldigDato | |
Teknisk SLA | Svar tid på maksimum 2 sekunder.Systemoppetid 99% i intervallet 6:00-22:00
Systemlukning for vedligeholdelse kan ske i intervallet 22:00-6:00, men højest 10 timer om måneden. |
|
Noter | Noter | |
Use case reference | UC 2.05 Opret autorisationUC 2.07 Anmod om autorisation
UC 5.03 Identificer kunde UC 5.07 Opret CVR-kunde UC 5.08 Opret CPR-kunde UC 5.15 Behandl anmodning om oprettelse som kunde UC 9.80 Manuel godkendelse af ansøgning |
B5. Use cases |
Service reference | Borger-stamdata |