B1 Forretningsobjekter

Formål
Denne aktivitet identificerer de væsentligste forretningsobjekter en it-infrastruktur skal behandle, og angiver evt. hvilke forespørgsler om disse objekter man ønsker foretaget. Trinet opstiller forretningsobjekternes relationer i en struktur som en start på udviklingen af en fælles informationsarkitektur for organisationen.

Formålet er helt overordnet at sikre at den fremtidige arkitektur centreres omkring de objekter der er centrale for organisationen; at det sikres at it-understøttelsen for disse tænkes ind.

Aktiviteten

  • Identificerer de væsentligste forretningsobjekter en it-infrastruktur skal behandle, og angiver evt. hvilke forespørgsler om disse objekter, man ønsker foretaget.
  • Opstiller forretningsobjekternes relationer i en struktur, evt. med attributter og andet, som en start på udviklingen af en fælles informationsarkitektur for organisationen.

Input
Interview/workshop med forretningssiden.
Eksisterende begrebsmodeller og logiske datamodeller, der måtte foreligge kan indgå som inspiration.
Vær særligt opmærksom på om der findes relevante domæne eller sektor-begrebsmodeller, der kan tjene som grundlag.

Output
Output kan omfatte forretningsobjekter og forretningsobjekters relationer. Dette kaldes også en begrebsmodel.
Angiv gerne de vigtigste attributter og en identifier samt indikation af væsentligste relationer mellem forretningsobjekter. Dette kunne være en logisk datamodel (et entitets-relationsdiagram), men et sådant kan også først blive udviklet i aktiviteten Informationsarkitektur.

Desuden kan output gerne omfatte forretningsspørgsmål prioriteret efter hvilken værdi, som det giver for organisationen at kunne have dem besvaret.

Metode
Et forretningsobjekt (eller blot objekt) repræsenterer en genstand der er vigtig i organisationens dagligdag. Dette kan være fysiske objekter (såsom ”borger”, ”husdyr”, ”ejendom”, osv.) såvel som abstrakte begreber (”patient-henvendelse”, ”tilskud”, ”transaktion”, osv.). Man vil normalt have informationer om disse objekter, og behandle dem i informationssystemer.

En forretningsobjektmodel er en begrebsmæssig model der beskriver klasser og relationer mellem de forretningsmæssige informationselementer, som indgår i processerne, udveksles mellem forskellige aktører og deres systemer, og som man har brug for at have informationer om i sit arbejde. Det er derfor vigtigt, at det er forretningssiden der inddrages i at identificere de væsentlige forretningsobjekter.

Elementer i denne aktivitet omfatter typisk:

  • At lave en kandidatliste af de vigtigste objekter for organisationens arbejde. Dette skal omfatte de objekter der er væsentlige i dag (og som sikkert også er det fremover), men også de objekter der måske ikke behandles i dag, men som organisationen fremover vil skulle behandle.
  • At få disse prioriteret og konsolideret til et overskueligt antal. Dette sker typisk i workshops med forretningssiden. I disse kan man også sætte de vigtigst attributter på de enkelte objekter, så man sikrer en fælles forståelse af hvad de indeholder.
  • Man kan i denne proces også prøve at identificere de vigtigste forretningsspørgsmål som organisationen har brug for at kunne besvare, for at kunne operere effektivt og med høj kvalitet. Disse spørgsmål leder til krav til nuværende og kommende applikationer, og afledt heraf til informations- og applikations-arkitekturen.
  • At strukturere de identificerede objekter. Typisk kan man gruppere dem i en række områder (kunde-relaterede objekter, finans-relaterede objekter, etc.) Man vil ofte også opstille dem i et egentlig relationsdiagram, og hertil bruge en E/R-notationsform.

Man skal i dette proces-trin ikke tage stilling til hvilke konkrete data format standarder (såsom OIOXML formater) de enkelte objekter eventuelt skal overholde. Dette kommer først senere og sker i aktiviteten Informationsarkitektur, og udføres af folk med en lidt mere teknisk tilgangsvinkel.

Gode råd
Der skal typisk ikke være mere end 15-30 forretningsobjekter. Formålet er at skabe overblik over de væsentligste og deres relationer – ikke at lave en detaljeret logisk datamodel (LDM).

Archimate kan bruges til overordnet modellering.

UML kan bruges til både overordnet og detaljeret modellering.

Eksempler
grunddatamodel

Leave a Comment