Lokationsmodel

b1

Dokumentation vedrørende
B2 Organisation og lokationer

Beskrivelse
Dokumentation af hvilke lokationer der findes i organisationen, og som skal understøttes med it. En lokation er en logisk (eller abstrakt) enhed der udfører et veldefineret sæt af funktioner. Lokationen kan være realiseret gennem medarbejdere der tilhører flere organisatoriske enheder.

Man kan beskrive lokationernes formål, opgaver og evt. også antal medarbejdere på de enkelte lokationer. Dokumentet er typisk være en liste, en tabel eller en visualiseret organisationsmodel.

Rationale
Lokationsmodellen skal sikre, at man kommer omkring de aktører og anvendelsesscenarier, der er relevante i den videre planlægning. Den anvendes til at svare på spørgsmål som “hvor håndteres data?”, “hvor står server eller terminal?”, “hvilke lokationer har særlige sikkerhedsudfordringer?”.

Lokationsmodellen skal især bruges til at placere it-systemer – om de er lokale (indenfor lokationens sikkerhedsdomæne) og hvilken kommunikationsform de har til evt. centrale dele af it-systemet. En central serviceudbyder kan tilbyde lokale klienter, hvorved servicen opleves lokal. Projektet skal tage stilling til, i hvilken lokation den skal deployes og driftsafvikles. Lokationen påvirker behov for netværk, performance, integration osv.

Implikationer
Den konkrete organisation ændrer sig typisk med større hast en de funktionalle og geografiske aspekter af lokationer. Derfor kan det være en god i dé at nedbryde i sådanne enheder på mere abstrakt niveau som fx økonomiafdeling (funktion) eller lokalafdeling (geografisk).

Eksempler
Borger
En borger i kommunen. Identificeret ved CPR-nummer, og yderligere karakteristika er navn, adresse og telefonnumre.

Virksomhed
En virksomhed i kommunen. Identificeret ved CVR-nummer, og yderligere karakteristika er EAN-nummer, navn, adresse og telefonnummer.

Sagsbehandling
Den centrale sagsbehandling af sager indenfor et givet område, for eksempel arbejdsmarkedsforhold.

Jobcenter
Den decentrale lokation til afvikling af processer relevante indenfor arbejdsmarkedsforhold, for eksempel sagsoprettelse, sagsbehandling og udbetaling.


lokationsmodel

Leave a Comment