Dokumentation af fysiske datamodeller, herunder detailspecifikation af de enkelte objekter eksempelvis via OIO datastandarder udformet i OIOXML skemaer.
Beskrivelse
Den fysiske datamodel er dokumentation af helt konkrete valg af hvordan data struktureres i en løsning, herunder data til udveksling på tværs af systemer. Omfatter datastandarder for de enkelte logiske objekter og OIO XML.
Rationale
Den fysiske datamodel er afgørende for it-systerms funktionalitet, herunder mulighederne for at udveksle og genbruge data på tværs af systemer og komponenter såvel internt som eksternt.
Implikationer
Det er vigtigt at overveje niveauet for datastandardisering, hvor der ikke allerede er definerede OIOXML skemaer, der kan anvendes.
Ikke mindst bør man specificere hvilke OIO datastandarder, der skal overholdes – herunder referere de helt konkrete OIOXML skemaer, der allerede findes i XML-kataloget, og specificere hvilke nye der bør udvikles. Vær særligt opmærksom på kerne- og domæneskemaer.
Vær også opmærksom på de skemaer, der udvikles i forbindelse med grunddatainitiativet.