Formål
Formålet med denne aktivitet er at sikre (udarbejde og vedligeholde) en sammenhængende driftssituation. Organisationers forretningsprocesser er i stor udstrækning understøttet af it, og løbende ændringer i forretningsbehov stiller også krav til it-driften om hurtig omstilling og effektiv drift. Der er derfor god grund til at anvende best practice principper for it-driften
Input
- Driftmiljøet vil anvende leverancer fra de fleste aktiviteter i OIO EA, men ikke mindst It-arkitektur governance giver nøgleinput.
- Eksisterende dokumenter om driftsmiljøet.
Output
Output er:
- Driftsdokumentation (Y6.1). En portefølje af dokumenter der tilsammen dokumenterer driftsmiljøet og driftsprocedurer. Dokumenttyperne kan være som beskrevet nedenfor.
- Driftsoperation (Y6.2), der afspejler den aktuelle driftssituation (og altså er en immateriel leverance).
Output skulle gerne lede til en sikker styret driftssituation. Denne kan være beskrevet – og implementeret – ud fra en række dokumenter, der kan omfatte:
- En definition af roller og processer i driftssituationen. Det er essentielt at alle henvendelser vedrørende driften får identificeret en ejer og følger en veldefineret proces. I EA sammenhæng er specielt helpdesk funktionen vigtig. Det er vigtigt at have en måde at få ændringsønsker filtreret på, således at der etableres en helpdeskfunktion, der jo genererer ændringsønsker der kan påvirke arkitekturen.
- Brugervejledninger, som i detaljer fortæller brugeren, hvorledes et givet system skal anvendes.
- Installationsvejledninger, som i detaljer fortæller en tekniker, hvorledes systemet skal installeres og konfigureres.
- Systemdokumentation, der er dokumentation af it-systemer og data, samt disses interaktion (typisk dataudveksling) med hinanden.
- Testbeskrivelser, der beskriver hvordan test af et system skal gennemføres.
- Testrapporter, som dokumenterer gennemførelsen af en test af et system (eller et modul) ud fra en testbeskrivelse.
- Service Level Agreements (SLAer), der beskriver de serviceaftaler organisationen kan forvente, med hensyn til for eksempel svartider på forskellige henvendelser, oppetider, system-svartider, og så videre.
- Service katalog: Et relevant punkt vil også være etableringen af et servicekatalog som beskriver hvilke services helpdesken har ansvaret for at supportere.
- Configuration Management database (CMDB): Et andet vigtigt omdrejningspunkt er etableringen af en CMDB, som skal give helpdesk og driftsfolk mulighed for at få overblik over de elementer og sammenhænge i it-infrastukturen, som ligger til grund for de it-services der udbydes. Dette er specielt relevant ved fejlbeskrivelser og rettelser af it-problemer og ved planlægning og udførsel af ændringer i it- infrastrukturen.
Jævnfør også sikkerhed.
Metode
De centrale aktører i relation til dift er It chefen / driftschefen.
ITIL er en af de mest veludviklede metoder indenfor service management, og er hurtigt ved at blive en af de mest anvendte. Der findes en lang række specialværktøjer knyttet til drift og driftmanagement. Her er et link til ITIL godkendte værktøjer.
Gode råd
Det er essentielt at alle henvendelser vedrørende driften får identificeret en ejer og følger en veldefineret proces.
Der bør identificeres mål for nøgletal på driften, og der bør etableres en procedurer der sikrer at disse reviewes, og erfaringer uddrages.
Helpdesken bør være den samlende kontaktflade (”single point of contact”) mellem driften og it-brugerne.