Beskrivelse
Dokumentation der beskriver forretningsservices og modtagere af disse. Termen forretningsservices anvendes her som samlebegerb for termer som forretningstjenester eller (hovedforretnings)funktioner.
Rationale
I en fuldt udfoldet modellering bør der kun være een forretningstjeneste for et forretningsobjekt. Denne tjeneste skal stille sine forretningsobjekter til rådiged for andre forretningstjenester som en service.
Implikationer
En forretningsservice er primært vendt mod eksterne modtagere – borgere, private virksomheder og andre offentlige organisationer. Man kan dog godt have interne forretningsservices – et direktorat der leverer services til fx departementet, eller services rettet mod den enkelte ansatte.
En forretningstjeneste bør i sin yderste konsekvens forstås som en logisk størrelse, der fastlægger den totale mængde forretningsobjekter, relationer og de processer der påvirker disse. Det den udveksler med omverdenen er forretningsservices.
En forretningstjeneste forvalter et eller flere forretningsobjekter. Det er helt afgørende, at tjenesten stiller sin funktionalitet til rådighed for andre. Det kan den gøre via logiske interfaces for dialog eller systemer.
Det er vigtigt at forretningsservices beskrives teknologiuafhængigt. En forretningstjeneste kan implementeres på mange måder og i mange forskellige instanser.
Der vil også være behov for at holde data i de forskellige implementeringer nogenlunde synkrone. Det er derfor meget nemmere at foretage udvekslinger af ensartede data, hvis de forskellige implementeringer har taget udgangspunkt i den samme forretningstjeneste.
Man vil ofte medtage service level agreements (SLA) i beskrivelsen.
Forretningsservices, -tjenester og -funktioner kan opmærkes med FORM.
Eksempler
Et eksempel er en forretningstjenste kaldet “Person”, der er ansvarlig for forvaltning af forretningsobjektet Person. Denne tjenestes forretningsobjekter kan bruges og dens processer implementeres mange steder.
Et andet eksempel: En forretningstjeneste for Organisation kan være en del af et løn- og personalesystem eller et ESDH-system. Det er altså den samme forretningstjeneste – med de samme begreber og processer for vedligeholdelse af organisationen – men hvor dens services indgår i forskellige sammenhænge. I andre sammenhænge vil man lave et egentligt organisationssystem, som kan tilbyde sin service via et interface. Dvs. at løn- og personalesystemet kan have en relation til organisationsaktøren – men alle oplysninger om organisationen læses fra organisationssystemets interface. Forretningstjenesten har også ansvar for de processer eller delprocesser, der bearbejder dets forretningsobjekt. I et løn- og personalesystem vil relationen mellem medarbejder og den organisatoriske indplacering kunne foretages i begge systemer, blot de udveksler oplysninger.
Her er et eksempel på en beskrivelse af en forretningsservice.
Forretningsmæssig service
Borger-stamdata
Beskrivelse
Henter borgernes stamdata i kunderegisteret. I samme søgning afgøres det, om kunden forefindes i GLR. Hvis CVR-nr. ikke findes, returneres en tom værdi.
Hvis en dato specificeres, hentes de stamdata der var gyldig på datoen. Hvis ingen dato specificeres, hentes aktuelle stamdata.
Input
Borgerens identifikation.
Dato.
Output
Borgerens stamdata.
Fejl
Borgeren har ikke identificeret sig genkendeligt.
Dato er uden for intervallet.
Forretningsmæssig SLA
Brugeren (borgeren/sagsbehandleren) skal have adgang til de registrede informationer 24 timer i døgnet, bortset fra eventuelle system-nedetider, der maksimalt andrager 2 timer i intervallet 22-06 per døgn.
Borgeren have nem adgang til at indsende opdateringer til oplysningerne.
Noter
Borgeren skal kunne se sine informationer via en sikker, krypteret forbindelse.
Use case reference
UC 2.06 Opret autorisation
UC 2.07 Anmod om autorisation
UC 5.03 Identificer kunde
UC 5.07 Opret CVR-kunde
UC 5.08 Opret CPR-kunde
UC 5.15 Behandl anmodning om oprettelse som kunde
UC 9.80 Manuel godkendelse af ansøgning