Vision, mål og strategier

a1

Dokumentation vedrørende
A1 Vision, Mål og Strategier

Beskrivelse

Dokumentation der beskriver organisationens vision, mål og strategier og kritiske succesfaktorer (KSFer).

  • Vision udtrykker det langsigtede mål som måske er uden for det konkrete projekts rækkevidde.
  • Mål er det konkrete man vil opnå med projektet.
  • Strategien er den vej man vil følge for at opnå målet.
  • Kritiske succesfaktorer (KSF) er forhold/tilstande der skal være til stede for at man kan sige at målet er nået.

Når man har udtrykt visionen er det muligt at beskrive hvordan de mere konkrete mål forholder sig til visionen. Målet skal være målbart – og det udtrykkes i kritiske succesfaktorer, som er forhold der skal være tilstede på en måde, så det så vidt muligt kan konstateres entydigt eller måles.

Målet skal stå i forhold til omkostningerne ved at nå målet.

Lav eventuelt et visuelt mål-middel hierarki. Det kan være en god og overskuelig måde at skabe overblik.

Er i klar til det vil det være en meget nyttig ting at lave en klar beskrivelse – i tekst eller allerbedst visualiseret – af den overordnede vision og det strategiske målbillede for it-arkitekturen.

Rationale
Rationalet for denne beskrivelse er at være en kontrakt mellem projektgruppen og dens styregruppe og projektejer, som afstemmer forventningerne til projektet.

Implikationer
Udfordringen kan være, at mål er urealistisk eller målet ikke er målbart – det vil f.eks, sige. at det er svært at definere kritiske succesfaktorer.
En anden udfordring kan være at få alle til at blive enige om mål-middel hierakiet – uden at det hele går op i lange og frugtesløse diskussioner.

Eksempler
Her er et meget forenkelt eksempel på et hieraki, der omfatter vision, mål, strategi og KSF.

  • Vision: Danmarks mest velfungerende digitale kommunale forvaltning
  • Mål: I 2014 skal der være 20% større tilfredshed med kommunens services, målt i tilfredsstillelsesmålinger blandt borgerne.
  • Strategi: Den enkelte borger skal have en nem oversigt over de sager der er, og har været, mellem borgeren og kommunen.
  • Kritisk succesfaktor: En samlet oversigt over borgerens engagement med kommunen.

Leave a Comment